Coronavirus

I forlængelse af sidste skrivelse vedr. Coronavirus,? skal det hermed meddeles, at Sølvrævenes morgenkaffe arrangement om onsdagen, er yderligere udsat til efter påske.?

Men husk at man kan stadigvæk godt tage på flyvepladsen, hvis vejret tillader det. Bare hold afstand og vask / sprit hænder.

Pas på hinanden.?

Mvh Bestyrelsen

OBS Coronavirus OBS


Som tidligere meddelt lovede vi at komme med nye forholdsregler for MFK FALKEN.


Her er så, hvad bestyrelsen har vedtaget:


Onsdag d. 18-03-2020 kl. 09.00 skulle Sølvrævene starte den nye sæson op i klubhuset med deres traditionelle morgen kaffe arrangement. Dette er aflyst og forbliver aflyst foreløbigt måneden ud.

Samme dag Onsdag d. 18-03-2020 kl. 19.00 skulle vi afholde vores årlige generalforsamling. Dette arrangement er udskudt indtil videre.


Søndag d. 29-03-2020 kl. 12.00 skulle vi have standerhejsning i klubhuset på flyvepladsen. Dette arrangement er aflyst.

Flyvepladsen er stadig åben.


Så hvis vejret er fint, og man ellers ikke føler sig sløj på nogen måde, kan man sagtens tage en tur på pladsen og få lidt “luft under vingerne”.


Da vi ikke kan være sikre på, at der altid er vand på pladsen, tilrådes det at man selv tager håndsprit med eller evt. en dunk sæbevand.
Bare pas på hinanden, vis hensyn og hold afstand.


Mvh. Bestyrelsen.

CORONAVIRUS

Som i alle nok har set, har regeringen truffet nogle ganske drastiske foranstaltninger.

Vi har i bestyrelsen drøftet hvor vidt og hvor meget, det skal betyde for Falken.

Vi er kommet frem til følgende: Torsdag d. 12-03-2020 har vi byggeaften i Sandved og der bliver holdt åbent, men det er op til den enkelte om man vil deltage.

Onsdag i næste uge (d. 18-03-2020) har vi indkaldt til den årlige generalforsamling, og samme dag skulle sølvrævene starte i klubhuset med deres morgen tam tam. Vi ved endnu ikke helt, hvordan vi skal takle det, men regner med at komme med en afgørelse på mandag.

Så hold øje med hjemmesiden og/eller facebook

Pas godt på hinanden og så må vi håbe, det snart er overstået.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen.

Generalforsamling 2020

Der er nu udsendt indkaldelse til generalforsamling 2020 for Modelflyveklubben Falken via e-mail. Har du mod forventning ikke modtaget den, start venligst med at checke dit spam-filter.

Dem der ikke har oplyst email adresse eller har en ugyldig email adresse vil så vidt muligt få tilsendt indkaldelsen per brev. Disse vil blive afsendt mandag d 17 feb.

Det udsendte materiale er også at finde som et underpunkt til medlemssektionen.

Vel mødt
Bestyrelsen

Gløg og æbleskiver

⭐️Ho Ho Ho og glædelig jul allesammen.⭐️

Selv om det er en travl tid, skal vi da ikke snydes for æbleskiverne.

Falken inviterer hermed alle medlemmer med kone, børn og andre husdyr til gløg og æbleskiver ?

Det foregår i “byggeren” torsdag d. 12-12-19 kl. 19.00

Så ta´nu “filejsen” under armen og kom med til en hyggelig aften i “byggeren”.

   Med flyvske julehilsner – Frank

Spisning

?HO,HO.HO Glædelig jul allesammen?

 

I forbindelse med indendørsflyvningen lørdag d. 14-12-2019 bliver der arrangeret fællesspisning for “piloter med påhæng” i cafeteriet efter endt flyvning.??

Vi flyver som sædvanlig fra kl. 13.00 til kl. 17.00

Efter oprydning går vi i cafeteriet, og kl. 18.00 er der julefrokost buffet.

Prisen er 150,-kr pr. næse.

Tilmelding til Arne eller undertegnet senest til næste indendørsflyvning (lørdag d. 30-11-2019).

                                                               Med flyvske julehilsner                                                                                                                                              Frank

Julefrokost

HO-HO-HO

Sølvrævenes julefrokost afholdes i år

Onsdag d. 4 december kl 12.00 i klubhuset

som tidligere år skal vi nyde Lisbeths dejlige julebord

Prisen for dette strålende arrangement er 110,-kr

Venligst tilmelding og betaling til Arne.

Vi ses

Med flyvske julehilsner Frank

Byggelokalet

Hej allesammen.

Vinteren nærmer sig. Vi vil snart ind i varmen.

Derfor har vi besluttet, at vi starter i byggelokalet første torsdag efter standerstrygningen dvs. torsdag d.31-10-2019 kl. 19.00

Den første aften skal vi nok bruge på lidt rengøring og oprydning.

 Derefter er der bygge/hyggeaften hver torsdag fra kl. 19.00 til ca. 22.00 lige som tidligere år.

Sidste torsdag i måneden er det som sædvanligt “koneaften” og denne aften er der også fællesspisning.

For dem der ikke kan huske det er her adressen:  Langgade 1, 4262 Sandved (inde i gården)

Vel mødt i byggeren første gang 31 oktober kl. 19.00

Med flyvske hilsner Frank

 

 

 

STANDERSTRYGNING

Hej allesammen

HUSK

Søndag d. 27-10-2019  kl. 12.00  er der standerstrygning på flyvepladsen.

Kom og vær med til at sige farvel til denne sæson,

og hør lidt om hvad der sker i klubben hen over vinteren.

Klubben giver en lille en til halsen.

Med flyvske hilsner Frank