Hvordan starter man ?

Eller

Hvordan kommer man i gang ?

De fleste starter med at kigge forbi flyvepladsen
Der kan man se forskellige typer modeller, og snakke med folk, – vær ikke bange for komme på pladsen og stille en masse spørgsmål.
Men……..ham der står med senderen i hånden, og kigger op i himlen er måske begynder, og kan ikke overskue at tale med dig samtidigt.
Snak hellere med nogen af dem der går rundt og kigger på flyvere, eller måske sidder foran klubhuset og slapper af.
Hvis der er en instruktør til stede, kan det også tænkes at du kan få lov til at prøve selv.
Hvis du er helt sikker på at det der det du vil, får du også stukket en indmeldelsesblanket i hånden,

Grejet, flyet, og tilbehøret ?
Når du nu har bestemt dig for at lære at flyve, og har bestemt dig for at bruge en masse penge på en model, så er der lige nogle ting som du skal vide først:
Glem alt om den Mustang, Spitfire, Musquito, Jetmodel, og hvad du ellers går rundt og drømmer om, det går galt, flyet falder ned, og du har spildt en masse penge.

Glem også den flyver fra bilka, den kan flyve, og er sjov, men lærer dig ikke at flyve
(så du senere kan flyve din mustang, eller spitfire).

Webmaster anbefaler følgende setup til at komme i gang med :
1 stk. Multiplex Funcub – 889,00 kr
1 stk. Spectrum DX6 – 2 .195,00 kr
1 stk. Motorsæt – 539,00 kr
4 stk servoer, 6 stk hvis der skal aktiveres flaps – 556,00 kr (834,00 kr.)
1 pakke 3S 2600 LiPo Batteripakke – 209,00 kr
1 stk Lader – 395,00 kr
Set hos den lokale hobbyhandler til 4.783,00 kr
evt. ekstra batteripakker

Multiplex Funcub

Hvis man ikke vil sætte den sammen selv, eller er udstyret med “ti tommelfingre”, kan man købe den samlet for 2 300,00 kr
Til den skal der kun købes radio, batterier, og lader i alt 5.099,00 kr
Første flyvning
Når du nu har samlet vidunderet – og selvom en funcub næsten ikke ligner et rigtig fly – så er det stadig et lille vidunder.
husk at lade batterierne op, og husk at sætte 4xAA batterier i senderen.
Så samler du det hele sammen: batterier, lader, sender, fly, og hvad du ellers skal bruge, og kommer på flyvepladsen.
Der viser du stolt dit nye vidunder frem, og pludseligt er det din flyver alle kigger på.

Dernæst vil de prøve om senderen styrer ror og motor korrekt, hvis det ikke passer sammen, vil der straks være 15 hænder som vil hjælpe dig med at rette fejlene.

Når det hele virker som det skal, står der pludseligt en instruktør ved siden af dig, og siger “skal den ikke flyve?”
Du går med instruktøren ud i pilotfeltet, og han forklarer hvad der nu skal ske.
Første gang vil han flyve den alene, imens han flyver den, og kontrollere at alt er som det skal være, trimmer ror, mm.

Hvis alt er som det skal være, vil han flyve højt op, (ca. 3 fejltagelser op) så der er tid til at rette dine fejl, så stikker han senderen i hånden på dig og fortæller dig hvad du skal gøre.

Nu er du pilotelev, og flyver selv dit flyve – tillykke
Du glemmer tiden, og koncentrerer dig om at gøre hvad instruktøren siger
En gang imellem siger han “jeg tager den lige” det er når du har gjort noget som vil få flyveren til at styrte ned, hvis ikke han tager senderen fra dig og redder flyet.
Pludseligt er batteriet tomt, og instruktøren tager senderen fra dig og lander flyveren, og du opdagede slet ikke at du har stået der i 10 minutter.

Efter et hurtigt batteriskift (hvis du har købt flere), sender i flyveren til vejrs igen, og fortsætter hvor i slap.

Hvis du ikke har købt flere batterier, så er det nu tid til kaffe, eller måske en sodavand,
instuktøren sætter pris på at du viser din påskønnelse ved måske at byde på en kop kaffe,
husk på at han ikke får noget for at lære dig at flyve, og kan ikke flyve med sine egne fly imens.
Næste flyvning vil du opdage at du begynder at have styr på det, og instruktøren siger måske ikke så tit “jeg tager den lige”. Ind imellem vil han fortælle dig noget teori om vind, og om trafikreglerne omkring flyvepladsen. I snakker også om hvordan man starter og lander flyveren.

Efter nogle flyvninger vil han bede dig starte og lande flyveren, og snart derefter kan du selv flyve i stille vejr, uden instruktør. Nu er du modelflyver – tillykke

Den næste model
Nu har du fløjet din funcub i nogle uger, eller måneder
og kan lande uden skader … hver gang.

Nu er det på tide at få flyver nr. 2