Indendørsflyvning

Når det bliver efterår, og det begynder at blive køligt, måske med sne, regn og rusk, så er det ikke altid lige sjovt at stå ude på flyvepladsen og fryse om fingre og tæer.

Derfor har vi en vinterdiciplin der hedder “Indendørsflyvning”. Det foregår i Fuglebjerghallen, som regel lørdag eftermiddag og ca. hver 14 dag.

Der mødes vi og har en hyggelig eftermiddag, hvor vi flyver med små fly lavet af epp skum eller depron, som vi selv har “klistret” sammen. Der er lige et par regler, der skal overholdes: flyene skal være eldrevne  og de må højst veje 500g.

Et par gange i løbet af vintersæsongen bliver der arrangeret fællesspisning. Der spiser vi sammen i cafeteriet, efter endt flyvning (hvis man har lyst)

Se forøvrigt “Aktivitetskalenderen” for datoer og tider.