CORONAVIRUS IGEN IGEN

Nu nærmer påsken sig, og de lover tilmed fint vejr nogle af dagene. Så derfor er der nok nogen (mange), der brænder for at køre en tur på flyvepladsen og få lidt “luft under vingerne”.

Vi har i Falken bestemt (selvfølgelig) at følge de retningslinjer, som regeringen har sat, og derfor er der lige et par regler, der skal overholdes:

  1. Vi må ikke være mere end 10 personer på flyvepladsen af gangen.
  2. Parker bilerne så man kan se dem på webcam. D.v.s: den første bil holder ca 2 m fra den overdækkede terrasse og ikke noget med at holde bag containeren og gemme sig. Det vil være surt at komme som nr. 11 og skulle køre igen.
  3. Husk at holde afstand (2 m) og vask/sprit hænder.

Derudover anbefales det, at man skriver på vores facebook gruppe hvis man tager derud, så kan man på den måde også holde lidt øje med hvem og hvor mange der er på pladsen.

God påske og god flyvning til alle.

Pas på jer selv

Mvh Bestyrelsen